7) Peder Hansen

Dr. Peder Hansen (1798—1804) var en lærd Mand, der havde laget sine Examiner med Udmærkelse og senere studeret ved udenlandske Universiteter, men han var erklæret Rationalist og i høi Grad praktisk anlagt. I sin efterladte "Etterretning om mine Ægteskaber og Børns Fødsel", dat. Odense Bispegaard, den 13de Oktbr. 1810, meddeler han, at han allerede som ung Kapellan tog til Valgsprog: "Nisi utili sit, quod facimus, stulla est gloria" (Hvis det, vi udrette, ikke er nyttigt, er det liden Ære værd). Som Biskop i Kristianssand tog han sig med den største Iver af Fattigvæsenets Ordning og det meget forsømte Skolevæsens Forbedring. I "Archiv for Skolevæsenets og Oplysningens Udbredelse i Christianssands Stift", som han kort efter sin Ankomst begyndte at udgive, skriver han om Skoleforholdene i Byen bl. a.: "I den anstændigere Borgerklasses og Embedsmænds Huse mødte man mig med vemodig Beklagelse over, at man ingen Skoler havde, hvorhen man kunde sende sine Børn til Undervisning og Opdragelse. Af. offentlige Almueskoler forefandt jeg trende. Ved min Indtrædelse i den ene, Kirkens Fattiges Skole, forefandt jeg et skident, fugtigt og mørkt Værelse, i hvilket Dagens Lys ikke kunde trænge igjennem de forbrændte Vinduesruder. Borde og Bænke fandtes faldefærdige, Børnenes Antal af begge Kjøn, blandede imellem hverandre, var 16, alle saa skidne, pjaltede og nøgne med Udslet i Hovederne og paa Legemerne, at de maatte opvække den inderligste Medlidenhed. Skolebøger fandies ikkun saare faa, og disse faa, hvilke bestode i Kathechismusser, Evangeliebøger og Pontoppidans Forklaringer, vare saaledes tilredte, at ingen uden Ækkelhed kunde røre ved dem. Børnene viste den mest fæiske Usædelighed med et fortrædeligt og skulende Udseende."
For at raade Bod paa disse sørgelige Forhold opfordrede Hansen Byens Indbyggere til at yde Bidrag til en mere tidsmessig Skole. Der indkom 450 Rdlr. og udarbeidedes en "Plan for de Fattiges og Almues Skoler i Kristianssand". Dernæst tog han sig af Skolelærernes Undervisning. 102 af Stiftets Skolelærere gjennemgik et 6 Ugers Kursus i Kristianssand, hvor Bispen selv underviste fra Kl. 5—8 daglig, Søndagen iberegnet, "i at .læse tydeligt og med Deklamation, i den nemmeste Maade at lære Børn at læse, i at katechisere og i det for Almuen mest nødvendige af Naturlæren, Naturhistorien, Danmarks og Norges Geographi forbundet med Statistich, i den kristelige Sædelære, i den bibelske og Fædrelandets Historie, hvilket alt de skriver efter min Diktat." Ogsaa den høiere Skoleundervisning tog den virksomme Bisp sig af. Latinskolen var dengang nærmest kun beregnet paa at forberede til Uddannelse som Præst og nød liden Anseelse. I 1798, da Hansen kom til Byen, havde den kun 28 Elever, medens Byens Ungdom udgjorde 63 Personer. Der var derfor sterk Trang til at faa en Realskole, og Bispen gik strax igang med at afhjælpe ogsaa dette Savn. Allerede 15de Septbr. 1798 indsendte han til Kancelliet en Plan for en saadan Skole, der synes beregnet paa mest muligt at imødekomme det praktiske Livs Krav. Skolefagene deles i de forberedende og de lærde Videnskaber. "Til hine regnes Religion, Deklamering, Kaligraphi, Ortographi, Mathematik forenet med Arithmetik, Bogstavregning og Geometri, den danske positive og borgerlige Lovkyndighed, Staternes Historie, Naturhistorie, Astronomi, Kunsthistorie, Geographi, Statistik og Handelskundskab. I de skjønne Videnskaber; det danske, tyske, franske og engelske Sprog og dermed Bekjendtskab med nogle af de bedste Forstands- og Hjertets Produkter blandt Prosaister og Digtere i hvert af disse Sprog. I de skjønne Kunster: Musik, Sang, Frihaandstegning, Dans og det mest anvendelige af Arkitekturen til Nytte og den sunde Smags Befordring. Til de lærde Videnskaber regnes det latinske, græske og hebraiske Sprog, Stiløvelser i det latinske og omvendt i Modersmaalet".
Som man ser, var det en hel Revolution den energiske Bisp tilsigtede saavel paa den høiere som lavere Skoleundervisnings Omraade. Hans Portræt i Bispegalleriet i Domkirken adskiller sig fra de øvrige Portrætter derved, at han ikke som de øvrige er afbildet med Præstekrave men med Flipper.

Paa Gaarden Kjos opbevares endnu Biskop Hansens Signet. Hans Datter Hedevig Elisabeth blev 8de Mai 1799 gift med Gaardens daværende Eier Consul Isaach Isaachsen, hvis Etterkommere, der nu kalder sig Willoch, denne Gaard fremdeles tilhører. Man var i Familien længe i TvivI om, hvorfra det gamle Signet skrev sig, indtil en Afskrift af nogle af Bispens efterladte Papirer løste Gaaden. l disse har han selv paa en for ham og hans Tidsalder karakteristisk Maade givet følgende Udtydning af sit Vaabens Billedsprog:

"Mit Vaaben, det jeg fører i mit Signet til Etterretning for min familie er;
Syv Stjerner i et Sølvfelt: At den aabne Hjelm udspringer 2de Bispestave, Skjold holderne er en reist Løve med et flammende Sværd og en Ørn. Foruden den hemmelige Betydning, hvilken jeg maa forbeholde mig selv, har dette Vaaben ogsaa en emblematisk Hentydning paa mit Embede. De 7 Stjerner nemlig er det antagne Sindbillede paa den Christenkirke, laant af Joh. Apos. Løven er Juda Løve, altsaa det gamle Testamente eller Loven; dens flammende Sværd, laant af Ideen om de første Menneskers Udjagelse af Paradis, betegner Frygt og Skræk. Ørnen, et Symbol som stedse tilføies Johannes Evangelisten, hvor han findes mahlet; altsaa Symbolet Ørnen istedetfor Personen Johannes og denne istedetfor Evangelium. Bispestaven, det biskoppelige Embede, har til Formaal at udbrede Christi Kirke, hvilket bør ske ved Loven og Evangelium. Dette Vaaben vilde jeg at mine Sønner og deres mandlige Descendenter som et Familietegn skulde vedblive med den Forandring, at en panseret Mand med aabent Visir udkom af Hjelmen. Og da blev den hele Mythus denne: Løven Mod; Ørnen som i sin Flugt søger Solens Straaler: Kundskab; den panserede Mand: Sandhed; de syv Stjerner: Lyksalighed. Og denne Mythus, der har sin Hjemmel i det høieste Tidens Old, hos Ægypter, Perser og Græker, lod sig da overføre i følgende Sætning: Paa Mod, Kundskab og Sandhed grunder sig vor Lyksalighed!"

Som ivrig Rationalist var Hansen en afgjon Modstander af Hans Nielsen Hauge,der optraadte første Gang i Kristianssand ved Juletider 1798 og her efterhaanden vandt mange Tilhængere.

Da Hanssen i 1804 forlod Norge for at overtage Fyens Bispestol, var hans Skolereformer endnu ikke gjennemførte, og hans Efterfølgere arbeidede ikke i den af ham angivne Retning.