|
Den andre domkirken ble bygd på murene av den første. Men murene vi
ser på denne branntomten, i 1880, ble revet, og vår nåværende kirke
bygd.
- - OM BYBRANDENE:
"Den 18de Oktober 1880 udbrød der Ild i
Skippergaden No. 9, der dengang var Hotel. Det var om Natten og det
blæste en sterk Nordvest. Det lykkedes ikke at begrændse Ilden ved
Markensgade, som man havde haabet. Gnister tændte i det østenfor
liggende Kvartal mellem Skippergaden og Gyldenløves Gade og i
Domkirkens Taarn. Kirken nedbrændte fuldstændig, men heldigvis
lykkedes det her og ved Latinskolens Murbygninger at hindre Ildens
videre Frem-trængen. Ca. 20 Vaaningshuse nedbrændte og Latinskolens
Bygninger led adskillig Skade. Den samlede Brandskadeerstatning for
Bygningerne udgjorde 431 680 Kroner, hvoraf for Domkirken 240 000
Kroner. En gammel Dame, der eiede Huset ved Siden af Hotellet, hvor
Branden opstod, indebrendte under sit Forsøg paa at redde noget af sit
Indbo,
Hverken denne eller den foregaaende større Brand forandrede i nogen
væsentlig Grad Byens Udseende. Dette blev derimod saameget mere
Tilfældet ved den næste store Idsvaade, der overgik Byen den 8de Juli
1892.
Ilden udbrød ved Tretiden om Ettermiddagen inde i det vestenfor
Markensgaden liggende Kvartal mellem Toldbodgaden og Dronningens Gade,
hvor flere store Udhuse stødte sammen. Nøiagtig at bestemme, paa
hvilket Punkt Ilden først udbrød, er ikke lykkedes, trods de mest
indgaaende Undersøgelser. I Udhusene, hvor Ilden antoges opstaaet, var
en Mængde Hø og Halm og andet letfængeligt Stof, saa den strax fik
rigelig Næring. Til al Ulykke blæste det ogsaa en Kuling af Nordvest,
der førte Gnisterne vidt udover. Brandvæsenets Anstrængelser for at
hindre Ilden i at overskride Markensgaden, blev under disse
Omstændigheder frugtesløse, og da
den først havde faaet Tag i et Par Huse paa den anden Side af Gaden,
var der lidet Haab om at begrændse Ilden i den Retning, Vinden førte.
Kvartal paa Kvartal tændtes og lagdes i Aske, og Gnisteregnen førtes
af den sterke Storm endog langt over Elven, saa Folk paa Lundsiden
maatte holde Vagt ved sine Huse, som kunde slukke de nedfaldende Brande.
Men ogsaa mod Vindretningen udbredte Ilden sig lige til vestre
Strandgade og Raadhusgaden, hvor det ved ihærdige Anstrængelser
lykkedes at begrændse den paa denne Kant ved Nitiden om Aftenen.
Østover herjede Ilden fremdeles. Her strævede man af alle Kræfter i
de endnu ikke antændte Kvartaler med at redde sine Effekter ud og ned i
Almenningerne, hvor Størstedelen imidlertid senere brændte, da de
udasede Eiere ikke kunde skaffe HjæJp til at bringe det videre; enhver
havde nok med sit eget. Ved Midnat kom der Hjælp fra Mandal, hvis
Dampsprøite gjorde særdeles god Nytte ved Begrændsningen af Ilden i
Toldbodgadens østlige Del. Her var Frikirken og den store 3-Etages
Seminarbygning sterkt truet. Var disse blevne antændte, er det
vanskelig! at sige, hvorlangt Ilden kunde have udbredt sig nordover.
Først ved Tretiden om Natten saa man
Enden paa Ildens Ødelæggelser. Den var naaed til Sjøen mod Syd og
Elven mod Øst og havde paa sin Vei intet skaanet undtagen Gasværket
paa Tangen, hvis Redning væsenriig skyldtes Gasmester Olaus Olsens Mod
og Aandsnærværelse og et energisk Slukningsarbeide af ham og de tre
Mænd ved Værket, der fulgte ham.
,,Branden frembød et storartet,
rædselsfuldt Skue, særlig ud paa Aftenen fra forskjellige Høider
omkring Byen, hvor man havde Oversigt over det hele Ildhav,"
skriver Fædrelandsvennen. „ Under Vindbygerne skjød Flammerne med
stærke Slag høit op mod Himlen og belyste de Ruiner, der var tilbage
efter Ildens Herjinger. Hvor Ilden ikke strax kom til Udbrud, væltede
Røgen tæt og sort frem; men saa fulgte undertiden en Gnistregn, der
lyste op i de tunge Røgskyer og de rødgule Luer slog i Veiret."
350 Hovedbygninger med Udhuse til en
Forsikringssum af 3 750 000 Kroner var blevet et Offer for Luerne, og af
Indbo og Varebeholdninger var en lignende Værdi strøget med, altsaa et
samlet Tab af 7 å 8 Millioner Kroner.
At der efter en saadan Ulykke saavel fra
Kommunestyrets som Brandforsikringsindretningens Side blev taget
Forsigtighedsregler ved den nye Bebyggelse mod en Gjentagelse i
Fremtiden, var ganske naturligt, men noget mindre havde maaske været
nok. For det første blev der paalagt Murtvang ikke blot i hele det
brændte Strøg, men ogsaa i den vestre Del af den gjenstaaende By
indtil Kirkegaden, og i den øvrige Bydel blev det forbudt at bygge
Træhuse af mere end en Etage med Kvist. Dernæst blev det bestemt, at
Raadhusgaden fra Vestersiden indtil Kirken og hele Fæstningsgaden
skulde udvides til 30 Meter brede Avenuer, foreløbig dog kun i det
afbrændte Strøg. Videre blev der i det Strøg, hvor Træbebyggelse
fremdeles var tilladt, bestemt Opførelse af Brandgavler af Mur ved
Nybygninger eller Forandringer, medmindre Afstanden fra Nabotomten
udgjorde 5 Meter, og Brandvæsenets Ordning undergik derhos flere
kostbare Forbedringer.
Tiltrods for at Murtvangen fordyrede
Bebyggelsen, af det afbrændte Strøg med mindst 50 pCt., blev dog de fleste Brandtomter bebyggede inden et Aar efter
Branden og gjennemgaaende med større og stadseligere Huse end
tidligere. At dette Bystrøg fik et helt andet Udseende end tidligere er
selvsagt. Nu kneiser der to og treetagers Murbygninger tildels med
Taarne og Spir, i de forskjelligste Stilaner eller uden enhver Stil,
hvor der før stod beskedne en- og toetages Træhuse. Indimellem kunde
man træffe et rigtig gammelt Hus med Gavlen ud mod Gaden og smaa
gammeldags Ruder i lave Vinduer.
Størst Forandring har dog østre
Strandgade undergaaet. De gamle Patricierhuse med sine høie Trapper,
der såa hensynsløst ragede ud i Gaden lige til Rendestenen, de
gammeldags solide Jernrækværk med Snirkler og Forsiringer, de blanke
hollandske Tagsten, der skinnede i Sollyset og de store engelske Skyvevinduer med
grønne Jalousier til at lukke udenfor,l men især de
prægtige Strandhaver med høie gamle Trær og Buske, der sendte sit
rige Blomsterflor ud gjennem de hvidmalte Stakitter, — alt vidnede om
gammel Velstand og Smag og gav Gaden et vist Præg af fornem Ro og
Hygge, som nu er ganske forsvundet. De gamle Trær er næsten alle borte
og Haverne tildels ogsaa, I Blomsternes Sted stikker nu Plankestablerne
hist og her sine Hoveder op over Gjerderne og bidrager i Forening med de
stive Murrækker paa den anden Side af Gaden til at give denne et mere
forretningsmæssigt end idyllisk Udseende.
|
